Nyhedsorientering nr. 39 – juli 2009
If you don’t understand, try
http://translate.google.com/translate_t#
Efter en længere tids pause er jeg atter gået i gang med næste års udgivelse,
Poletter & Pengetegn i Danmark 1960-1989. Den bliver færdig til tiden. Bare rolig. Den kommer på dato og klokkeslet. For øjeblikket fylder manuskriptet 258 sider, hvoraf de 164 foreligger trykklare.
Ellers har jeg beskæftiget mig med arbejdet med udgivelserne i 2011, nemlig bidragene til mønthistorien senere end 1448. Manuskriptet er vokset hver eneste dag. Lige nu er det på 257 sider. Dertil er der, foruden de mange billeder som allerede er placeret, hundredevis af billeder, som forlængst er digitaliseret og som blot venter på at blive anbragt på de rette steder.
For lige at repetere, da er der i Det store projekt indtil nu udkommet:
Danske mønter og mønter fra lande samt områder i union med Danmark eller under dansk overhøjhed fra de ældste tider og indtil 1448. 2 bind, 2009
228 og 178 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 650,-
Danske & norske medailler & jetoner siden jernalderen og indtil 1788, 2006
252 sider, helbind med guldtryk.
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del. Tiden indtil 1900, 2003
278 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 450,-
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 2. del, 1900-1924, 2004
222 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 350,-
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 3. del, 1924-1960, 2007
278 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 425,-
Frimærkepenge i Danmark, anvendelse, beskrivelse og udbredelse anskuet ud fra historiske, topografiske, filatelistiske og numismatiske synsvinkler. 1. del. Ældre emissioner og københavnske serieudgaver, 2005
168 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 300,-
Frimærkepenge i Danmark, anvendelse, beskrivelse og udbredelse anskuet ud fra historiske, topografiske, filatelistiske og numismatiske synsvinkler. 2. del. Enkeltudgaver geografisk ordnet, 2008
254 sider, helbind med guldtryk. Pris kr. 400,-
Foreløbigt tillæg til Danske & norske medailler & jetoner siden jernalderen og indtil 1788, Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960 & Frimærkepenge i Danmark
42 sider, helbind. Pris kr. 125,-
Et firma i Kina tilbyder kopier af sjældnere nyere mønter fra en lang række lande, herunder Danmark. Mønterne er alle tydeligt mærket COPY, men de kan også leveres uden denne mærkning. Det drejer sig for de danske mønter om
5 øre 1875
1890
2 øre 1876
1887
1892
1 øre 1876
1878
1881
1892
1 krone 1924
1960 aluminiumbronce
.
.
Mønterne er præget med stempler, som enten er fremstillet ved gnistbearbejdning eller ved laserteknik. Til begge metoder kræves en originalmønt. Imidlertid har kineserne kun haft slidte originalmønter til deres rådighed, ligesom de næppe har haft de pågældende årgange, hvorfor de ønskede årstal ved stempelfremstillingen synes tillempede. Eksempelvis fremtræder 1 krone 1924 som medaillepræg med polerede stempler, men selve motivet virker fladslidt; initialerne for medailløren er nærmest usynlige. Årstallet derimod står knivskarpt.
Blanketterne til kopimønternes fremstilling er gjort af tilgængelige plader. 5 øre vejer således mere end et kvart gram for lidt. 2 øre vejer et halvt gram for meget. 1 øre vejer korrekt. 1 krone vejer næsten et kvart gram for lidt. Ved at måle metallets elektriske modstand viser det sig, at man ikke har anvendt de rette legeringer, men blot anvendt metaller, der i farve svarer til de originale mønter. Broncemønterne er ikke som originalmønterne blevet brunpatineret, men fremtræder som det kobber, de er lavet af.
Ældre Nyhedsorienteringer kan læses på adressen
http://groups.yahoo.com/group/NorgesMyn ... es/179?l=1
Jørgen Sømod
Hollændervej 20
DK 1855 Frederiksberg C
Danmark
Telefon X 45 - 33212484
Mailto:
numis@vip.cybercity.dk
http://www.cam.org/~anfc/p_somod.htm
http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/litts.htm